Handelsbetingelser

Sidst opdateret 3. september 2026.

1. Aftalens parter

Boozy Turtle ("Boozy Turtle", "vi") leverer det abonnementsbaserede softwareprodukt "Turtle Pass" til virksomheder og foreninger (barer, festivaler, studenterforeninger og lignende). Ved at oprette en konto på boozyturtle.com accepterer I disse betingelser på vegne af den virksomhed/forening, kontoen oprettes for.

2. Kun til erhverv

Turtle Pass sælges udelukkende til erhvervsdrivende og foreninger til brug i deres virksomhed/forening — ikke til privatpersoner som forbrugere. Forbrugeraftalelovens regler om fortrydelsesret finder derfor ikke anvendelse, og adgangen til værktøjerne stilles til rådighed straks ved oprettelse.

3. Ydelsen

Turtle Pass giver adgang til Boozy Turtles samlede værktøjer (turneringer, musik bingo, pub quiz, song requests, Name That Tune, lykkehjul og Hall of Fame) via en webbrowser, uden krav om app-installation for hverken jer eller jeres gæster. Vi tilføjer og forbedrer løbende værktøjer under det samme abonnement.

4. Prøveperiode

Nye konti får 14 dages gratis, fuld adgang til alle værktøjer uden krav om betalingskort. Der sker ingen automatisk overgang til betalt abonnement — I skal selv aktivt vælge en betalingsplan for at fortsætte adgangen efter prøveperioden.

5. Priser og betaling

De til enhver tid gældende priser fremgår af boozyturtle.com/priser og betales forud, månedligt, kvartalsvis eller årligt, via vores betalingsleverandør Stripe. Alle priser er angivet inklusive moms — beløbet I ser på prissiden er det beløb, der trækkes. Vi opbevarer ikke selv jeres kortoplysninger. Prisændringer varsles med rimeligt varsel inden næste betalingsperiode og gælder ikke bagudrettet for allerede betalte perioder.

6. Opsigelse

I kan opsige jeres Turtle Pass når som helst under kontoindstillinger. Opsigelsen træder i kraft ved udløbet af den igangværende betalingsperiode, og I beholder adgangen indtil da. Der ydes ikke refundering for allerede betalte perioder.

7. Jeres indhold

I ejer selv alt indhold, I lægger ind i værktøjerne — holdnavne, sanglister, quizspørgsmål, ranglister og lignende. Vi bruger det udelukkende til at levere tjenesten til jer og videresælger eller deler det ikke med tredjepart.

8. Drift og ansvar

Vi bestræber os på høj oppetid, men stiller ingen garanti for uafbrudt drift og kan ikke gøres ansvarlige for driftsforstyrrelser, tab af data eller indirekte tab (fx tabt omsætning eller aflyst arrangement) som følge af nedetid. Værktøjerne stilles til rådighed, som de er og forefindes ("as is").

9. Ændringer

Vi kan opdatere disse betingelser løbende. Væsentlige ændringer varsles på siden eller pr. email til kontoens ejer inden ikrafttræden.

10. Lovvalg og tvister

Aftalen er underlagt dansk ret. Eventuelle tvister søges løst i mindelighed; kan det ikke lade sig gøre, anlægges sagen ved dansk domstol.

Kontakt

Spørgsmål til handelsbetingelserne kan sendes til contact@boozyturtle.com.